Gode råd.

Herunder finder du nogle gode råd til at finde din drømmekjole.

 

1. Vent med at begynde at prøve kjoler, før du er klar til at købe/bestille drømmekjolen, hvis den dukker op. Mange kommende brude venter i spænding på den dag, hvor de skal prøve deres første brudekjole. Og det ender ofte med, at de starter ud for tidligt. 'Bare lige for at kigge'. Det kan være meget farligt, da du kan risikere, at drømmekjolen er der i første huk. Og hvad gør du så? Der er måske meget lang tid til brylluppet og det var ikke meningen, at du skulle finde KJOLEN, men nu er den her bare.

Når du så har fundet din drømmekjole, så skal du stoppe med at kigge på kjoler. Ellers kan det ende med, at du falder for en anden kjole og så står du i en meget svær situation.

2. Mød op til kjoleprøvning frisk og udhvilet. Du kan ikke rumme alle indtrykkene og tage beslutninger, hvis du er træt og står og gaber. Du bliver forvirret over dine gæsters meninger og til sidst går luften ud af ballonen. Dette ender ofte med, at du forlader butikken lidt nedtrykt og uden kjole. En hyggelig dag kan blive vendt til noget trist og det er ikke meningen.

3. Vælg dine 'gæsterdommere' med omhu. Tag de mennesker med til kjoleprøvningen, som kender dig bedst og ved hvilken stil der er dig. Dine gæster skal bakke dig op og lytte til dine tanker og følelser og ikke komme med deres egen personlige smag. Det er din dag og din kjole. Mange gæster vil gerne finde en masse kjoler, som de synes, at du skal prøve, men du skal give dig selv lov til at sige nej tak.

4. Det er vigtigt at prøve nok kjoler til, at du finde din drømmekjole. Men det ikke godt at prøve for mange kjoler. Du kan ende med at blive forvirret og wauu effekten forsvinder lidt efter alt for mange kjoler og til sidst kan du ikke huske den ene kjole fra den anden.

5. Husk, at en kjole ser anderledes ud på kroppen, end den gør på en bøjle. Vær åben overfor at prøve de kjoler, som ekspedienter anbefaler. Hun lytter til dine ønsker og ved hvad der klæder de forskellige figurer. Du kan godt tænke, at en kjole ikke er din stil, når du ser den på bøjlen, men det kan ende med at være din drømmekjole, når du får den på.

Hvis du har de mindste spørgsmål eller hvis du ønsker at booke en prøvetid, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 41265746 eller skriv til os her

Følg os på Facebook

og få altid det sidste nye. Facebook

Brud og fest, Storegade 116, 6700 Esbjerg, tlf. 41265746, eva@brudogfest,dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lenschow-Styling, CVR. 28910886