Denne meget populære kjole fåes i str. 42-54. Der tages selvfølgelig forbehold for udsolgte størrelset.

Den koster kr. 1295,-

Fest- og gallakjoler

Denne hjemmeside er blot vores udstillingsvindue.

Vi har rigtig mange smukke fest- og gallakjoler i butikken. Lige fra den helt enkle til den helt pallietbesatte. str. 36-54 fra kr. 895,- 

Da der hele tiden kommer masser af nye festkjole og modeller og der derfor sker en hurtig udskiftning, er det ikke muligt at lægge billeder op af alle kjoler. En model kan være udsolgt, næsten før billedet kommer på hjemmesiden.

Vi har ingen webshop, da det ofte har vist sig, at der skal prøves mange kjoler, før den rette er der. Og  så skal der bestilles mange kjoler og sendes mange kjoler retur. Og vi har desværre oplevet, at kjoler kom hjem og var i ringe stand. Vi synes derfor, at det er vigtigt, at du køber din kjole i butikken, hvor du kan prøve mange kjoler og få hjælp, råd og vejledning undervejs, til at finde din perfekte festkjole.

Du er velkommen til at komme i vores åbningstid og prøve festkjoler. Du behøver ikke at bestille tid. 

Men hvis du alligevel ønsker at bestille en tid, så kan du booke den her

 

 

 

Farvetraditioner til bryllupsgæsten.

 

Marineblå er en meget eftertragtet farve og en rigtig god erstatning for sort, som man helst ikke må have på til et bryllup. En gammel tradition, som udspringer af, at hvis man bærer en sort festkjole til et bryllup, så udstråler man, at man ikke billiger brylluppet eller har haft en affære med brudgommen.

Men den egentlige grund til, at de fleste foretrækker sort et, at det er en 'slankende' farve og samtidig er en neutral farve, som ikke tiltrækker sig opmærksomhed til hverken bryllup eller gallafest. Mange har derfor nu fået øjnene op for, at marineblå er en rigtig god erstatning for sort, da den også er meget mørk, men den må derimod gerne bæres til bryllupper.

Farven rød er reserveret til brudens mor. Alle skal kunne se, hvem brudens mor er. Hvis hun vælger at bære rød gallakjole, så er der ikke andre gæster der må stille op i en rød kjole. Vælger hun derimod, at hun ikke ønsker at følge traditionen og selv vil vælge hvilken farve hun bærer, så må gæsterne gerne bære rød.

Den blå festkjole er reserveret til gommens mor. Men her taler vi om en kongeblå eller cobolt. Den marineblå kjole, må stadig gerne bæres af gæsterne.

Og så er der jo den sidste og måske vigtigste tradition/regel. Man tager ikke en hvid eller råhvid festkjole på til et bryllup. De fleste kan gætte sig til hvorfor. Det er jo fordi man ikke må være i tvivl om, hvem der er gæst og hvem der bærer den rigtige brudekjole. I dag ville det ikke være noget problem at bære hvid til et bryllup, man gør det bare ikke på grund af traditionen. Men nu til dags ved alle, som er med til brylluppet, hvem bruden er, da det er brudeparret, som selv holder brylluppet og selv inviterer deres egne gæster. Traditionen udspringer fra dengang hvor det var forældrene til bruden og gommen, som holdt brylluppet. Det var forældrene som arrangerede brylluppet og inviterede deres familier, venner og kolleger for at komme og fejre deres børns bryllup. Og dér var der ofte gæster iblandt, som ikke engang kendte brudeparret. Man kan forestille sig, at en gæst har taget fejl af bruden og af en gæst i hvid festkjole og derfor blev denne tradition lavet.

Marineblå kr. 1295,- Vinrød kr. 995,- Støvrosa kr. 995,- Grøn kr. 1295,-

Vi har et rigtigt stort udvalg i plus size festkjoler op til str. 54 til kvinder med smukke curves. Begge kjoler koster kr. 1295,-  Se og prøv dem allesammen i butikken..

Glimmer og shimmer.

Kr. 1595,'

Brud og fest L.S., Storegade 116, 6700 Esbjerg, eva@brudogfest.dk